I det fjerne kan man høre en hane gale. Vindmøllerne står forstenet og glor tomt i hver sin retning. Barometeret står på stort H. Dag 13. Vi er på cyklerne igen💋 Vi starter dagen med at køre igennem Raismes - en ret stor provinsby efter danske forhold. Som noget af det første ser vi en fejemaskine, der fejer affald sammen fra vejkanterne - det giver os et godt indtryk. Byen er vågnet, og vi får kæmpet os gennem en lang og ikke så cykelvenlig by - det tager vel omkring en time i alt. På displayet ved byens sidste apotek står der 22 grader. Vi kigger på uret og på hinanden - ok. Kl. er kun 8.45; det bliver en varm dag 😎 Vejene i dag fører os gennem landbrugsarealer og store og små landsbyer. Det er begyndt at gå en del mere op og ned - vi konstaterer at ned er bedst - også med oppakning og cykeltrailer. I alt er vi kørt omkring 600 m op (og det samme ned) i dag. Ikke bjerge, men som i et kuperet dansk terræn. På toppen har man ofte en udsigt over enten korn der trænger til at blive høstet, eller marker hvor der lige er blevet høstet. Det er kæmpemæssige landbrugsarealer vi snakker om. Ofte kan man på toppen af en bakke se flere hundrede rundballer på de gule nyhøstede marker. Landmændene svedte i dag. Alle tilgængelige mejetærskere og halmpressere var i gang. Ud over at der var meget kuperet, kunne det godt have været Danmark. For hver gennemsnitlig 5. Km kørte vi igennem en fransk by. Ligesom i Belgien, går vejene gennem byerne. De adskiller sig en del fra de danske byer. Vi har lagt mærke til at i både Holland, Belgien og i Frankrig, ligger der ofte også ét eller flere landbrug i byerne. Som en lomme mere eller mindre midt i byen (se billedet af tyren).🤩 Cykelstierne skal man kigge langt efter her i Frankrig, men bortset fra at bilerne ofte kommer tæt på, så er det bedre underlag at køre på, end en Belgisk misligeholdt, beskidt og glas-skår-fyldt cykelsti.... I dag var “hviledag”. Vi skulle kun køre godt 70 km🤒 Det er ren psykologi; de sidste 2 dage har været hårde, og vi havde brug for en løgn at køre på. Vi kaldte derfor dagen en hviledag. Det gik nu meget smertefrit, men vi er stadig kun mennesker, så lidt slaphed i benene og grus i knæene var følelsen. På vej op ad bakkerne var det en gang imellem som om man kunne se Eiffeltårnet i det fjerne, men mon ikke det er fatamorgana? 🙃 Vi skulle i dag være meget op mærksom på vand. Vi var ved at løbe tør for vand over middag, da vi kommer til en landsby. Ved en indkørsel går en mand, der ser ret flink ud. Ham spørger vi. Far var med ham inde i køkkenet og tanke dunkene godt op. Et amerikansk køleskab blev afprøvet grundigt, og vi slap derfra med det skønneste isvand. Flink mand! Han spurgte så godt han kunne på halvengelsk/ fransk om der var mere vi manglede, men isvand var mere end vi kom efter. Samtidig fik vi afprøvet både at sige Bonjour, merci og au revoir monsieur - sådan viser vi vores gode sproglige vilje og internationale evner ..... For at holde den på de 72 km, måtte vi skyde genvej på en blanding mellem en grusvej og en brostensvej. Den var for svær at køre på, så det gav mulighed for at gå lidt - til en afveksling. 🙂 I aften bor vi i Saint Quentin. Det lyder som et lukket sted, men her er dejligt. Ikke mindst lejligheden, med udendørs jacuzzi. 😀 Så fik vi også lidt Malaga-stemning 👍 Der er 2 dage tilbage. Både cykler og cykeltrailer er medtaget og totalt støvet til. Hver anden aften får kæden en tur, så den kan holde hele vejen. vi er alle med endnu og begynder at tro på at det lykkedes. Som dagene går, bliver vi mere og mere brugte. Modsat kan vi i stigende grad se det sidste for os. 😀 Især Line overrasker hver eftermiddag, med sit overskud. Når der er 20 km tilbage, er hun totalt i hopla, og tilmed frisk om aftenen..... Det blev dagen hvor vi for alvor fik taget hul på Frankrig. Vi er spændt på om i morgen bliver lige så stor en overraskelse for os, som de øvrige dage 😀
