Så kom dagen hvor vi blev våde. Heldigvis var det en kort dag på cykel, og det blev kun til ca. 25 km kørsel i styrtende regnvejr. Der var ikke koldt, så det tog vi med oprejst pande. Men vi valgte at køre igennem, så vi var ved destinationen kl. 13.00. Vi havde hermed en lang dag til at restituere til i morgen, til at få styr på vasketøj, få ordnet cykler og forskellige andre praktiske ting, som ellers ofte bliver udsat.
Vi er nu kommet så langt i forløbet, at man bliver ét med naturen, og kroppen er ved at tilpasse sig udfordringerne. Man bliver også mindre sart med hvad man fx spiser, hvordan de sanitære forhold er (de er ofte naturlige) osv. 😎
Og så lige én gang til; hvor mange kender en 13-årig pige der bliver vækket HVER morgen kl. 6.00, og skal ud at cykle i gennemsnit 90 km? Sådan én har vi lige her blandt os 🙂
